Hagens årstider

Sigrid Undset deler blomster- og naturopplevelser i både romaner og noveller, artikler og brev.

Sommer

«For det er lykken ved at være en drømmer, at saa hedt kan ingen anden nyde al sommerens sol og deilighet.

Ti jeg forstaar da, jeg føler det naar solen skinner paa mig, at af jord er jeg tagen og til jord skal jeg blive, og det er en hellig handling for mig at lægge min haand paa den solvarme muld, og at jeg, jordens barn favner min egen æt, naar jeg lægger min haand om en blomsterstængel.»

Brev til Andrea Heiberg, 3. april 1900

Høst

«Fordi hun var som hun var, hadde alltid hendt.Hennes sinn måtte svaie og bøye seg villsomt for et pust en dag fordi det hadde vokst i været så rankt og spedt.

Og han selv hadde trodd hun kunne vokse som et tre vokser, og han hadde ikke forstått, hun grodde bare som en blomst, en skjør og saftfull stengel som higer i været for å få sol og få slå ut i blomst med alle sine tunge, lengselsfulle knopper.

Bare en liten pike hadde hun vært, hun òg. Og det skulle bære den evige sorg i hans sinn, at han hadde ikke sett det før det var for sent.»

Utdrag fra "Jenny", 1911

Vår

« - undres om sneen enda ligger i fonner i bakliene oppover skogen, og om hvitveisen dekker bunnen i løvliene, bortimellom sprettende ungbjerk hvis bark er brun og barnslig glatt og blank enda, innunder grågrønne askestammer.

Hvor vårbekkene stanser på flat mark - i en grop mellom bakkehelningene og vannet står og sipler ned i svart, mulden jord, er soleihov sprunget ut med sine smørgule blomsterdriver?

Mon det går an å gå ute i de bleke, brune myrer og spise tranebær, mens det sure, iskolde vann driver gjennom snørehullene på beksømstøvlene.» 

Fra "Pinse i Rom". Morgenbladet, 1910

Vinter

«Nu har vi hat sol i næsten tre uker, men det fryser om nætterne, saa sneen synker bare langsomt.

Det blir nok endda en god stund til, inden jeg kan begynde at se efter sneklokker eller tænke paa haven.

Det er altid vildt spænende her midt inde paa oplandet, naar vaaren kommer - at se hvad som har klart sig og hvad som er strøket med.

Hans venter like ivrig - han kjender hver plante i haven omtrent.

- Og saa er det spændingen, hva tid vi kan komme til med kjøkkenhaven - av blomster har jeg bare stauder.»

Brev til Astri af Geijerstam, 1926